sosu
Vi søger SOSU-elever - 8900 Randers C. - ref.47359
Randers Kommune
·Randers C
·Midtjylland
✨
AI-overblik
Genererer overblik…
Har du lyst til hver dag at gøre en forskel for andre mennesker? Så har du mulighed for at søge en uddannelse og et job til social- og sundhedshjælper eller -assistent.
Randers Kommune tilbyder i samarbejde med Randers Social- og Sundhedsskole ovenstående uddannelser. Uddannelserne er for dig, der ønsker et job, hvor mennesket er i centrum. Du går hver dag på opdagelse i pleje, omsorg og livshistorier.
Det er dig, der giver borgerne et smil på læben og dig, der kan være der, når tingene bliver svære. Du bliver udfordret og klog på en vigtig faglighed og ikke mindst dig selv.
Vi tilbyder dig
Løn: Du får SU på grundforløbet og elevløn på hovedforløbet. Er du over 25 år, får du voksenelevløn under hele uddannelsen – uanset om du ønsker at uddanne dig til hjælper eller assistent
Mulighed for at rejse til udlandet med dele af din uddannelse
Et afvekslende studiemiljø, hvor du skiftevis er på skolebænken og i oplæring
Faglig og personlig udvikling
Vi søger dig, der:
Vil yde omsorg for unge, ældre og handicappede mennesker
Er nysgerrig og reflekterer over egne og andres problemstillinger
Er målrettet og empatisk
SOSU-hjælper eller SOSU-assistent?
Er du i tvivl om, om uddannelsen som SOSU-hjælper eller SOSU-assistent passer bedst til dig? Vi har samlet en oversigt over de væsentligste forskelle på de to uddannelser.
SOSU-hjælper:
SOSU-assistent:
Primære arbejdsopgaver
Yder pleje og omsorg og fremmer og bevarer livskvaliteten for borgeren
Du samarbejder med borgerne om et godt hverdagsliv ved at støtte og hjælpe dem
Primære arbejdsopgaver
Sygeplejefaglige opgaver, rehabilitering og tværfagligt samarbejde
Du leder, uddelegerer og koordinerer opgaverne i et samarbejde med kolleger og borger
Uddannelsens længde
1 år og 7 måneder
Uddannelsens længde
3 år og 3 måneder
Muligheder for videreuddannelse
Du kan videreuddanne dig til SOSU-assistent
Se kolonnen til højre
Muligheder for videreuddannelse
Socialrådgiver, pædagog, diætist, jordemoder, fysioterapeut, ergoterapeut, radiograf og sygeplejerske m.v.
Uddannelsens opbygning
Du er skiftevis på skolen og i oplæring, så du øver dig i at bruge din faglighed og den teoretiske viden i praksis.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller brug for yderligere information, er du mere end velkommen til at kontakte uddannelseskonsulent Bente Juulsgaard tlf. 51201912.
Du kan finde mere information om uddannelserne på: https://sosuiranders.dk/
Vi glæder os til at modtage en motiveret ansøgning fra dig, hvor du beskriver, hvad du som vores kommende elev kan bidrage med, og hvorfor vi skal vælge lige præcis dig. Husk at skrive, om du søger en stilling som SOSU-hjælper- eller SOSU-assistent-elev.
OBS. Inden du søger, skal du have søgt ind på Grundforløb 2 på optagelse.dk og evt. have modtaget et optagelsesbrev til grundforløb 2 – SOSU: https://sosuranders.dk/uddannelser/det-starter-med-et-grundforloeb/grundforloeb-2-sosu
Der er uddannelsesstart tre gange om året, men vi vurderer løbende de indkomne ansøgninger.
Ansøgningen sker via findjobhub.com.
Klik på knappen til højre for at komme videre til det originale opslag.
Opslaget er hentet fra Jobnet.